Volvo Trucks introducerer i foråret 2014 to Euro 6-motorer på henholdsvis 240 og 320 hk til kørsel med RME (biodiesel).

De to motorer, D5K240 og D8K320, bliver godkendt til RME (biodiesel) i overensstemmelse med Euro 6-normerne og fås til Volvo Trucks’ nye Volvo FE og Volvo FL. I det omfattende arbejde med at udvikle motorerne til de nye emissionskrav har RME-tilpasningen medført udviklingen af ny software, en ny brændstofkvalitetssensor og en styreenhed til efterbehandlingssystemet.

– Der er en efterspørgsel efter dette produkt på markedet, som vi gerne vil tilgodese. Vi følger ligeledes udviklingen af syntetisk diesel med stor interesse, udtaler Christina Eriksson, ansvarlig for alternative brændstoffer hos Volvo Trucks.

 

Fakta om RME:
RME er et rapsbaseret biodiesel, som består af rapsmetylester. RME fremstilles ved esterificering af rapsolie.

 

Link: http://www.volvotrucks.com/trucks/denmark-market/da-dk/newsmedia/pressreleases/Pages/pressreleases.aspx?pubID=16840