HVO100 Renewable Diesel er et syntetisk og fossilfrit biobrændstof, der fungerer som alternativ til almindelig diesel. En del har efterhånden hørt om HVO, men der er måske nogle ting, du ikke vidste:
Hvorfor hedder det HVO?
HVO står for Hydrogenbehandlet Vegetabilsk Olie, eftersom det er lavet ved at mixe vegetabilsk eller animalsk olie med hydrogen ved høje temperaturer og pres.
Hvor længe har HVO eksisteret?
HVO som et blandingsprodukt til diesel har været på markedet i cirka 15 år, og den rene HVO100 har været på markedet siden 2015.
Hvem er den største producent af HVO?
Neste, som også er Biofuel Express samarbejdspartner, er verdens største producent af HVO. Neste har sin oprindelse i Finland og startede egentlig som et olieraffinaderi, men er nu en af de største spillere på det globale marked, når det kommer til fornybar energi.
Hvad består HVO helt præcist af?
Som udgangspunkt plejer man at sige, at HVO består af rester og affald fra eksempelvis fiske- og kødindustrien. Men HVO kan bestå af mange forskellige ting, såsom:
- Animalske fedtstoffer fra kød- og fiskeindustrien
- Brugt madlavnings- og fritureolie
- Vegetabilske olier af forskellige afarter
Hvor stor en andel af HVO er så rester og affald?
For HVO100 Neste MY Renewable Diesel gør det sig gældende at omkring 80% består af rester og affald, og de resterende 20% bliver udgjort af vegetabilsk olie. Men der bliver hele tiden arbejdet på at gøre produktet endnu bedre og dermed lade affaldsandelen fylde endnu mere.
Hvorfor kan CO2-reduktionen variere med HVO?
Dette handler essentielt om lige præcis de forskellige sammensætninger af råvarerne, der bruges til at udvikle HVO. Proportionerne af de individuelle råvarer varierer fra år til år afhængig af råvarernes tilgængelighed, pris og specifikke markedskrav.
Hvordan ser fremtiden ud for HVO?
Der arbejdes i høj grad på at skalere de grønne produkter, og i særdeleshed HVO. Derfor bliver der også gjort meget i både at bygge nye raffinaderier, så produktionen kan skaleres op, men også at finde, undersøge og udvikle HVO ud fra nye råvarer. Blandt andet alger, plastik m.fl.
Ønsker du at blive kontaktet for at få endnu mere at vide om, hvordan din virksomhed konverterer til HVO?
Udfyld formularen og en af vores rådgivere vil kontakte dig snarest.