Mandag d. 31. maj er endnu en station til samlingen af fossilfri-tankstationer i Biofuel Express-regi åbnet.

Denne gang er det i Linköping på Rönögatan, hvor stationen ligger tæt på E4 afkørsel 113 og Linköping Östra Trafikplats.

Stationen vil have HVO100 Neste MY Renewable Diesel, Miljødiesel og AdBlue, som kan tankes døgnet rundt på stationen og vil være med til at bestyrke Biofuel Express’ mission om at øge tilgængeligheden af de grønne produkter i Sverige:

Det giver rigtig god mening at placere en station i Linköping for byen er et stort knudepunkt for trafikken til og fra Stockholm, også er selve området, stationen er placeret i, tæt på erhverv, der vil have nem adgang til at tanke fossilfrit,” siger Martin Sebastian Agdal, partner i Biofuel Express om lokationen.

Stationen er udstyret med høj- og lavhastighedspumper til både store og små køretøjer (130 og 40 liter pumper i minuttet) og har en kørebane.

HVO100 Neste MY Renewable Diesel er et biobrændstof produceret af affald fra bl.a. fiske- og kødindustrien samt brugt fritureolie, og så er det 100% kompatibel med almindelig diesel, så det kan anvendes rent i alle dieselmotorer uden nogen former for modificering af køretøjet. Dertil reducerer det både CO2 og partikler i atmosfæren markant. Det gør det nemt at skifte til fossilfri operation på fem minutter, så der kan køres med god samvittighed.

Der er mulighed for at bruge Biofuel Express Card samt partnerkort på stationen foruden almindelige betalingskort som VISA, MasterCard m.fl.

Ved Biofuel Express ser vi frem til at byde velkommen på stationen i Linköping.