SALGS- OG DETALJEORIENTERET MED STÆRKE IT-KOMPETENCER

Brænder du for salg, har øje for detaljen, og kan du effektivisere salgsprocesser baseret på IT? Og kunne du tænke dig at bidrage med dine kompetencer i en succesfuld virksomhed inden for den grønne omstilling?

Biofuel Express hjalp i 2020 vores kunder med at spare 232.000 tons CO2, svarende til at fjerne den årlige udledning fra 74.000 personbiler. Som Skandinaviens førende udbyder af bæredygtige biobrændstoffer er det en væsentlig forudsætning, at vi har en effektiv, kundevenlig og engageret kundeservice.

Hvad kan vi tilbyde?

Vi tilbyder nu en spændende nyoprettet stilling som Salgsbackup / Office Based Account Manager med det overordnede ansvar for virksomhedens CRM-system (Super Office). Du skal bidrage til vores fortsatte vækst, så vi kan accelerere den grønne omstilling. For os er der kun én vej – fremad!

Du ved, at en smidig og effektiv kundeservice er en essentiel del af kundens samlede oplevelse af Biofuel Express som samarbejdspartner. Gennem din adfærd og interaktioner med vores udekørende sælgere primært i de nordiske lande, men også i det øvrige Europa, skal du håndtere tilbud, kampagnestyring og opfølgning på de kundehenvendelser, der kommer ind via vores hjemmeside og andre medier.

Sælgernes og kundernes aktiviteter registreres, måles og følges op i vores CRM-system, hvilket du vil få det overordnede ansvar for at styre og tilrette. Du skal løbende træne og uddanne sælgerne i systemet samt tilsikre løbende forbedringer. Hos Biofuel Express ønsker vi løbende forbedringer af de daglige processer med det formål at forbedre kundetilfredsheden, skabe stærke relationer og øge indtjeningen.

Vi har stort fokus på automatisering af vores processer via integration på tværs af systemer. Det er derfor vigtigt, at du hurtigt forstår og fordyber dig i de nødvendige IT-systemer, samt naturligt og kontinuerligt arbejder for at forbedre processer og systemer, så du sikrer både høj kvalitet af data og samtidig tager udgangspunkt i kundernes ønsker og behov.

Din profil

Andre kendetegn for den person vi søger:

  • Har minimum et års erfaring fra en tilsvarende rolle.
  • Trives godt med at tage ansvar og kan arbejde selvstændigt.
  • Tager initiativ til nye projekter, optimering og kan håndtere opgaver fra start til slut.
  • Stor flair for IT og bliver nemt selvlært superbruger.
  • Serviceorienteret og har derfor nemt ved at svare på opkald fra kunder omkring alt fra forespørgsler til leverancer. Mere tekniske spørgsmål sender du videre til dine salgskollegaer
  • Team player, god til at kommunikere med andre og holder humøret højt – også når der er travlt.
  • Flydende i dansk og engelsk med forståelse for de skandinaviske sprog.

Praktisk information

Der er tale om en fuldtidsstilling fra vores skønne kontor i Østjylland. Vi er dog fleksible og vant til at arbejde dynamisk online med vores kollegaer på tværs af Skandinavien.

Tiltrædelse snarest muligt eller senest 1. juni 2021.

Ansøgning og CV sendes via Jobindex gennem linket her.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen hos Biofuel Express, er du også velkommen til at kontakte Finn Poulsen på +45 53 88 79 89 eller på mail fp@biofuel-express.com.

Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Vi lukker for modtagelse af ansøgninger når den rette kandidat er fundet.

 

Om Biofuel Express:

Vores kernefokus er biobrændstofmarkedet. Vi brænder for den grønne miljøpåvirkning fra bæredygtigt brændstof.

I de sidste 13 år har vi specialiseret os i at omlægge flåder og udstyr til tankning af busser og lastbiler fra almindelig diesel til 100% fossilfri drift. Det har gjort os til Skandinaviens førende distributør af fossilfrie brændstoffer såsom B100 Biodiesel RME Premium og HVO100 Renewable Diesel. Vores højkvalitetsprodukter kan tankes direkte på vores stationer i Sverige eller leveres direkte til kundens egne tanke i Skandinavien.

Vores kunder er primært virksomheder inden for offentlig transport og lastbiler, der tilbyder miljørigtige transporter til udbydere med høje krav til miljø og CO₂-reduktioner.

Vores vision er at bidrage til en grønnere transportsektor, og at være den største specialist inden for distribution af vedvarende brændstoffer. Biofuel Express kombinerer indsigt i motorer og lovgivning med langsigtede samarbejder med verdens førende biobrændstofproducenter til målrettet salg af lavemission biobrændstoffer til gavn for kunder og til gavn for miljøet.

Biofuel Express er i fortsat vækst med en sund, grøn økonomi. Vi er ISO-certificeret på vores kvalitets- og miljøledelses-systemer (ISO 9001/14001), der viser vores løbende indsats og strategiske fokus på miljø og kvalitetssikring af processer.