Udover de mere åbenlyse fordele for miljø og klima er der også andre fordele ved at køre på biodiesel såsom HVO100 Renewable Diesel og B100 Biodiesel RME Premium.

Vi har listet de mere præstationsbaserede fordele ved brug af biodiesel:

  • Højere cetantal – hvilket giver en bedre ydeevne:

    Cetantallet er indikator på brændstofkvaliteten og angiver, hvor godt brændstoffet brænder inde i motorcylinderen. Et højere cetantal er lig med en kortere tændingstid og en bedre forbrænding. Specielt HVO har et enestående cetantal på min. 70.

  • Øget smøreevne – hvilket giver mindre slid

    Smøreevnen hænger sammen med, hvor godt et brændstof reducerer friktionen. Dieselmotorer er afhængige af deres brændstof til at smøre bevægelige dele som brændstofpumper m.m. I dette tilfælde giver biodiesel motoren stor naturlig smøreevne og behøver ingen additiver. En høj smøreevne mindsker slid på motorkomponenterne, hvilket hjælper med at øge motorens levetid generelt. Det vil også give en mere jævnt kørende motor, som er mindre støjende. (Dette gør sig gældende for FAME/RME og ikke HVO).

  • Færre problemer med partikelfilteret – hvilket reducerer udgifterne

    Motorens dieselpartikelfilter er der, hvor partikler netop fanges fra motorens udstødning for at reducere skadelige emissioner. Når filteret bliver fyldt, opvarmes det for at brænde de opsamlede partikler af. Denne proces reducerer brændstofeffektiviteten og kræver vedligeholdelse, rengøring og udskiftning af filtrene.

    For HVO gælder det, at det også danner færre partikler, hvilket betyder, at filtret også blive fyldt langsommere, og dermed forårsager færre udskiftninger af filtre sammenlignet med almindelig fossil diesel (og B100). Derudover er partiklerne fra HVO også lettere at brænde af end partiklerne fra almindelig diesel.

Se detaljer for skift fra alm. diesel til B100

Samlet set er biodiesel et bedre produkt end almindelig diesel også for motoren og ikke kun for miljøet og klimaet. Så hvad er dine undskyldninger for ikke at have skiftet endnu?

Kontakt os gerne, hvis du gerne vil høre mere om dine muligheder:

Finn Poulsen

Finn Bjarne Poulsen
fp@biofuel-express.com
+ 45 53 88 79 89