Få overblik over de mange energityper og deres forkortelser

Der er mange former for energi, som hver især bliver refereret til på forskellig vis. Det gælder selvfølgelig vores egne produkter som HVO, B100 (BtL) og biogas (LBG), men dertil er der også andre energiformer som LPG, GtL eller PtL – bare for at nævne nogle stykker. Det kan nemt blive rodet sammen, og derfor har vi forsøgt at give et hurtigt overblik over flere af de forskellige energiformer og deres forkortelser:

  • HVO – Hydrogenbehandlet Vegetabilsk Olie

    HVO har forkortelsen på baggrund af dets produktionsform og det engelske ”Hydrotreated Vegetable Oil”. HVO laves nemlig typisk af rester af animalske fedtstoffer eller vegetabilske olier, der netop gennem hydrogenbehandling under højt pres omdanner olierne til væske såsom syntetisk diesel.

  • XTL – X (Alting) til væske

    XXL kommer af det engelske ”X to Liquid” og er beskrivelsen for syntetisk diesel.  Det dækker typisk over HVO-mærkningen for lastbilproducenterne, hvor der refereres til forskellige fornybare ressourcer, der omdannes til syntetisk dieselvæske.

  • BTL – Biomasse til væske

    BTL, som står for ”Biomass to Liquid”, er hvor forskellige afgrøder eller biomasse via forgasning og efterfølgende syntese, omdanner afgrøderne til væske såsom diesel.

  • LBG – Flydende biogas

    LBG står for ”Liquefied Bio Gas” og er gas, der kommer fra biomasse såsom gylle, kompost og restafgrøder fra landbruget.

  • LNG – Flydende naturgas

    LNG, som kommer af det engelske ”Liquefied Natural Gas”, er fossilt naturgas fra undergrunden, der pumpes op til overfladen og anvendes til opvarmning og brændstof.

  • LPG – Flydende propangas

    LPG er et biprodukt ved raffinering af råolie eller naturgas og forkortelsen kommer fra det engelske ”Liquefied Propane Gas” eller ”Liquefied Petroleum Gas”. LPG er en fossil gastype, der kan anvendes til alt fra opvarmning og brændstof til gasgrill og hårspray.

  • GTL – Gas til væske

    GTL eller ”Gas to Liquid” fremstilles af fossil naturgas til flydende kulbrinter, der fungerer som en form for ”syntetisk råolie”, som bliver fraktionereret til et paraffinprodukt, der kan bruges som dieselbrændstof, som har specielt gode kuldeegenskaber.

  • PTL – Energi til væske

    PTL, også refereret til som ”Power to Liquid”, er hvor elektricitet, vand og CO2 bruges som ressourcer, der gennem elektrolyse omdanner energien til væske.

  • PTX – Energi til X

    PTX eller ”Power to X” er efterhånden ret omtalt og er i princippet den samme brug af elektrificering, vand, CO2 samt elektrolyse, som beskrevet ved PtL, men i stedet for nødvendigvis af omdanne energien til flydende væske kan det omsættes til flere forskellige brændstoffer og kemikalier, såsom brint, metan, metanol, e-diesel og e-benzin.

  • FAME – Fedtsyremethylester

    FAME er forkortelsen for ”Fatty Acid Methyl Esther”, og det henviser til den overordnede kemiske betegnelse for biodiesel udvundet af fornybare ressourcer.

Har du spørgsmål til HVO100 Renewable Diesel, B100 biodiesel RME Premium eller biogas? Bliv kontaktet af en af vores rådgivere…

Lad en rådgiver kontakte dig: 

Jeg giver hermed tilladelse til, at Biofuel Express må kontakte mig pr. mail og/eller telefon.

2022-03-21T12:49:29+01:00
Go to Top