Så småt skal der snart til at vendes et nyt kalenderår, hvilket betyder, at vi med hastige skridt begynder at forberede os på at året hedder 2022, og samtidig kan vi se tilbage på endnu et år, der er ved at være gået.

Det har været et år, der selvfølgelig endnu engang har været præget af Corona, men som alligevel har været præget af fuld fart og en masse både større projekter, nye medarbejdere og ikke mindst nye stationer.

Et af de helt store projekter har i særdeleshed været lanceringen af kundeportalen Biofuel Express Insight, der skal hjælpe vores kunder med at skabe transparens og dokumentere deres klimafremskridt. Portalen er netop et afgørende værktøj til at få det helt store overblik over virksomhedens brændstofforbrug, CO2-reduktion og råvarernes oprindelse – hvilket ikke kun er til gavn internt men også for interessenter, kunder og ikke mindst miljø og klima.

Derudover har vi også kunne byde hjertelig velkommen til flere nye medarbejdere, som har været med til, sammen med resten af holdet, at opretholde god service, hurtig levering og fortsat vækst.

Senest har vi kunnet byde velkommen til Jerry Thorlund, som er blevet ansat som servicetekniker på stationerne i Sverige. Dertil er Per Sune Koustrup kommet til som Biofuel Trader, Nanna Neumann som Officebased Account Manager og Andreas Skarstedt som Account Manager for den svenske Vestkyst.

Et af de større projekter, der også har fyldt det sidste år, er åbningen af hele seks nye tankstationer i Sverige i henholdsvis Arboga, Åstorp, Sölvesborg, Falkenberg, Linköping og Mariestad samt opdatering af Vimmerby-stationen. Denne udvikling fortsætter også ind i det nye år, hvor stationsnetværket nu spredes til Danmark. I første omgang er der fastlagt to stationer med beliggenhed i Padborg og i Nørre Alslev.

Vi ser frem til en velfortjent jul og er klar til at klø på igen på den anden side af nytår!

Biofuel Express-teamet ønsker alle kunder og samarbejdspartnere en fabelagtig jul og ikke mindst et skøn nytår.

De bedste hilsner fra hele teamet.

Biofuel Express Insight