Vi har fornyeligt kunnet byde velkommen til Anne Øster Marcussen, der er blevet ansat som marketingkoordinator.

Anne er uddannet Cand. Mag. i Designledelse, digital konceptudvikler samt multimediedesigner. Desuden har hun tidligere arbejdet for blandt andet Aarhus Universitet. Anne bidrager med en bred palette af kundskaber inden for marketing herunder grafisk design og webdesign. Det betyder, hun blandt andet kan skabe brugervenligt design og markedsføring, der imødekommer vores kunder og samarbejdspartnere.

Anne har personligt stor passion for den grønne omstilling og klimaet, hvilket hun også i det private har valgt at tage stilling til i forhold til transportmiddel og fødevarer. Så udover den erhvervserfaring hun bringer med sig, så er der ingen tvivl om, at vi ved Biofuel Express har fået en motiveret spiller med på holdet, der er klar til at gøre en ekstra indsats for at få udbredt fossilfrie transportløsninger.

Anne kan kontaktes på am@biofuel-express.com og +45 31 70 23 29.